Quantcast
Channel: Mad – Sidsel & Lasse
Viewing all 202 articles
Browse latest View live

Mentos Strawberry Mix 2014

$
0
0

Mentos’ bud på en sommerlig pastil er naturligvis med jorbærsmag – sød, sur og original :) Vi kan huske dengang vi tit spiste de almindelige mentos-pakker, hvor der altid var for få af de røde i, så det er dejligt, at der endelig er kommet en rulle kun med dem!Lige nu kører der en konkurrence på Mentos Facebookside her, hvor du kan uploade et billede af din bedste, lækreste eller mest hyggelige jordbærsituation og vinde fine præmier.

Du kan også, lige som os, lægge dit billede på Instagram med hashtagget #MentosDKStrawberry – og så må I også meget gerne bruge hashtagget #MentosDKStrawberrySL, så vi kan se alle jeres fine billeder :) Der udtrækkes en vinder hver uge, så der skulle være udmærkede chancer!

En af vores bedste (og virkelig velsmagende) jordbærøjeblikke fra denne sommer ser I ovenover – nemlig Sidsels hjemmelavede jordbærmilkshake! Sådan en smager altså bare bedst med friske jordbær :) Opskriften kan I finde her.

Sponsoreret indlæg

 


Vinderen af Castenskiold-konkurrencen

$
0
0

Tusind tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om en middag for to på Castenskiold i Aarhus :) Dejligt at der var så mange, der ville være med! Vinderen blev Rie Lauridsen, som skrev:

NØJ det hele lyder lækkert :) og virkeligt svært at vælge, men jeg tror at tænderne løb mest i vand ved tanken om “Dådyrkølle med karamelliserede løgskaller og Karl Johan creme”. Åhh hvor jeg håber at jeg vinder denne tur – nu kan jeg jo nærmest ikke leve uden ;) god sommer til jer!

Vi har skrevet en mail til dig, Rie :)

Vil I læse mere om Castenskiold, kan vores anmeldelse læses HER og deres aftenmenu kan studeres nærmere HER.

Middag på Le Coq

$
0
0

For ikke så længe siden spiste Lasse og jeg en dejlig middag på Le Coq. Vi har ellers hidtil kun spist til deres billige arrangement Mad&Fad, som foregår i “bar-delen”, men denne gang var vi på restauranten. Her fik vi smagt en masse franske delikatesser, for, som navnet antyder, har Le Coq fokus på det franske køkken, og jeg vil faktisk vove at påstå, at det nok kan være svært at finde en bistro i Paris, der serverer lige så veltilberedte og autentiske retter som Le Coq. Man skal have en god appetit med sig, for det er tung mad med masser af fedt, salt og smag, men det er virkelig så englene synger!

Vi delte en charcuteri-tallerken til forret med dejligt lunt brød til. Her var rigelig mad, og vi blev enige om, at det var godt at vi havde delt en portion. Efter fennikelsalami, saucisson, paté, skinke og en virkelig god sennepsaoli skulle vi lige have pusten inden hovedretten! Lasse havde bestilt boeuf bearnaise og jeg fik confit de canard alá orange. Vores kød og fjerkræ var super smagfuldt og mørt, og tilbehøret i form a pomfritter og brasede kartofler var sprødt og salt. Lasses bearnaise var virkelig fuldfed og tyk, og gik perfekt til både bøf, asparges og fritter. Der findes altså næsten ikke noget bedre, når den ret sidder i skabet! Jeg kunne godt have ønsket mig en lidt mere spændende grøntsag til min and end frissésalat, som vi også havde fået til vores forret. Og så var det også lidt sparsomt med min ande/orange-sauce. Alt i alt var det dog stadig en dejlig ret, og den møre and med det sprødeste skind trak op. Vi ville egentlig gerne havde smagt deres creme brulee til dessert, men vi måtte give op! Regningen endte på lidt over 700 kroner inklusiv øl og vand, så her er måske ikke tale om et SU-venligt måltid, men det var virkelig smagfuldt og top-selvforkælelse, som vi syntes var pengene værd :)

På besøg i Væksthusene

$
0
0

Her har I en række billeder fra et af vores besøg i Væksthusene i Botanisk Have, der nu endelig er åbnet for offentligheden. Vi er super begejstrede, da stedet kun ligger fem minutter fra vores lejlighed. Man kan med fordel kombinere et besøg i drivhusene, hvor der vokser alverdens planter fra forskellige klimazoner, med et besøg i den lille hyggelige café. Som I kan se på billederne er maden et lidt anderledes (mere nordisk?) bud på cafémad, og maden er super velsmagende og billig! For 190 kroner fik vi både dagens ret (røget svin med pebersauce og perlespelt), dagens salat (blandede salater, citrondressing, oliven, hummus, brød, rodfrugtchips), vand, saft, iskaffe og to kager (brownie og limekage med marscapone og rabarberkompot)! Det er en perfekt søndagsudflugt, hvis man spørger os :)

Nyt i vores Aarhus-guide

$
0
0

Måske har I allerede set den, men under alle omstændigheder vil vi lige gøre opmærksom på vores Aarhus-guide, som også altid ligger som menupunkt helt i toppen af bloggen :) Vi får ofte (især her hen over sommeren!) henvendelser fra vores kære læsere, som gerne vil ha’ lidt tips til, hvad man skal se/spise/shoppe, hvis man er en weekend i smilets by.

Vi tog for lidt tid siden konsekvensen af de mange henvendelser og lavede en guide, som vi løbende opdaterer :) Vi har eksempelvis lige tilføjet Le Coq og Væksthusene som punkter på vores guide, som billedet ovenover så fint viser. Vi tipper både om spisesteder, caféer, barer, spillesteder, kultur, natur, overnatning, Aarhus-begivenheder og shopping, så der er masser at komme efter. Næsten alle anbefalinger kommer fra vores personlige erfaringer, og man kan læse mere om vores besøg på mange af stederne. Skal vi selv sige det, er det en ret nice guide til Aarhus! :)

Så er du tilflyttende studerende, weekend-besøgende eller mangler du bare et godt spisested i Aarhus, så synes vi, du skal tjekke vores guide lige HER! God fornøjelse :)

Sidste frokost i botanisk

$
0
0

Et af de sidste steder Lasse og jeg spiste inden han smuttede til København var endnu en frokost i væksthusenes café. Igen var det rigtig god og billig mad. Dagens ret var kalvefrikassé, som jeg elsker, så jeg var i himlen! Dog også lidt i svedehelvede samtidig, for 27 grader og skyfrit harmonerer ikke særlig godt med varm frokostret fortæret al fresco, hvor der ikke rører sig en vind. Til sidst bliver man helt dvask og tung i hovedet af den varme, for ikke at tale om svedig! Jeg forestiller mig dog, at den lille gårdhave bliver god, når temperaturen falder lidt, og man gerne vil kunne sidde i læ i solen :)

Spiseguide til Paris

$
0
0

Her får I vores spiseguide til Paris. Både med de steder vi besøgte, og de steder vi har til gode :) Vi synes selv vi kom godt omkring, og har både besøgt cafeer, bagerier, restauranter og gadekøkkener på vores tur. Hvis man lige laver lidt research på forhånd er Paris altså et overflødighedshorn af lækre spisesteder!

Café Coutume (47 Rue de Babylone): Rigtig fin kaffebar med styr på mokka! Vi prøvede deres weekendbrunch, som var rigtig lækker. De havde en vegetartallerken tilovers, da vi var der, så den fik vi også smagt. Begge gode og store portioner. En “Brunch les Ogres” til 30 euro kan godt mætte to mennesker. Mini-kagerne (croissant, pain au chocolat & raisin) var himmelske!

L’as du Fallafel (34 Rue des Rosiers): En klassisk turistfælde, men alligevel hele hypen værd, når man sætter tænderne i  de sprøde falafler friske fra ønskebrønden! Sammen med grillet aubergine, syltet kål og lækker dressing var det klart blandt de bedste pita falafel Lasse og jeg har smagt.

Maison George Larnicol (Rue de Rivoli): Der ligger rigtig mange gode macaron-magere i Paris. Vi faldt over denne, hvor prisen ikke var helt så stejl som hos fx Ladurée. Prøv deres macaron med passionsfrugt eller den klassiske med chokolade. De er mums! Man kan også købe chokolade og mini-patisserie bland-selv style. Det så også nice ud!

Le Pain Quotidien (25 Rue de Varenne): Skønt lille sted, som der findes tre af i Paris. De specialiserer sig i økologisk bagværk og serverer virkelig gode morgenmads- og frokostretter. Grød med banan, pekannødder og palmesukker eller deres yoghurt med mysli og frugt kan anbefales. Og så har de jordens sprødeste croissanter. Det giver nærmest stadig genlyd inden i hovedet!

Chartier (7 Rue du Faubourg Montmartre): Chartier var, hmmm, en oplevelse! Maden er langt fra fantastisk, egentlig ret jævn, men det er stadig virkelig sjovt at sidde i de fine gamle lokaler og se de vestklædte tjenere fare rundt som forvirrede pingviner! Og så er det meget billigt efter Paris-standarder. En forret, to hovedretter, en dessert og en halv flaske rhone stod os i omkring 40 euro!

Bread & Roses (7 rue de Fleurus): Her fandt vi de fine kager, som jeg havde gået og sukket efter. Vi valgte at sætte os i cafeen og spise dem, men det kan gøres en del billigere hvis man tager dem med sig. Rigtig god kvalitet og smukke at se på. Citronkagen var lækker!

Restaurant L’été en pente douce (23 Rue Muller): Et oplagt valg, hvis man vil spise før/efter et besøg ved Sacre Coeur. Sjovt lille sted, der lavede al maden fra bunden. Vi fik en himmelsk chevre chaud, samt and og lam til hovedret. Anden var saltbagt med svesker og æbler indeni, så det var nærmest ligesom juleaften! Deres quiche så også god ud.

Blend (1 Boulevard des Filles du Calvaire): Hej for en god burger! Hvorfor findes Blend ikke i Århus?? De lækreste, saftige burgers og sprøde fritter med hjemmelavet dip til. Deres “signature burger” med karameliserede løg, blue cheese, emmentaler, spinat og ketchup var sindsygt god. Også props for, at man bliver spurgt til hvordan man vil have bøffen stegt. Og for at have sweet potatoe fries på menuen selvfølgelig!!

Rose Bakery (46 Rue des Martyrs+Bon Marché): Igen en lidt dyr oplevelse, men stedet kan sit kage-kram. Lidt sjovt at de førende bagerier i Paris har engelsk islæt. Jeg klagede nu ikke, for det betød at jeg kunne få scones <3 Og deres raw-grød og muffins var heller ikke tosset. Alle kagerne så faktisk enormt lækre ud!

Le Petit Venise (Chateaux de Versailles): Det var egentlig lidt tilfældigt, at vi havnede her. Vi (læs: jeg) havde lidt krise, fordi vi ikke havde spist siden tidlig morgen, og klokken nærmede sig 15, og vi var stadig ikke færdige med Versailles! Lasse tog en rask beslutning og vi endte på dette fine, italienske sted. Maden var faktisk super god, hvilket man ellers ikke forventede, når man befandt sig midt i seværdighedshelvedet. Vi bestilte deres store antipasti og trillede nærmest derfra. Alt på ovenstående billede til 30 euro. Et godt bud på frokost i Versailles, hvis man ikke selv har medbragt mad.

El Nopal (3 Rue Eugène Varlin): Dette var en lille perle af et gadekøkken. Tre unge gutter, der står og kokkererer frisk, mexikansk mad i et køkken på to-tre kvadratmeter! Bestil deres hjemmelavede tacos med carnitas og guacamole til og kom i himlen! Burritoen var heller ikke dum. Perfekt til et hurtigt og billigt aftenmåltid, hvis man går tur ved kanalen.

Øvrige steder på listen:

Frenchie-to-go (9 rue du Nil), Verjus Wine Bar (47 rue de Montpensier), Restaurant Pink Flamingo (105 Rue Vieille du Temple), Le Richer (2 Rue Richer), Maison F (3 rue Rougemont), Le patisserie des reves (111 Rue de Longchamp, 93 Rue du Bac), Marcel (15 rue de Babylone), Breizh Café (109 rue Vieille du Temple), Aux Artistes (63 Rue Falguière), 142 Crêperie Contemporaine (59 rue St Charles), Le Bélisaire (2 rue Marmontel), Du Pain et des Idées (34 Rue Yves Toudic)

Vind billetter til Food Festival 2014

$
0
0

Billeder fra sidste års Food Festival

Jubiii! Nu er der kun få dage til Food Festival 2014 løber af stablen. Jeg har fulgt lidt med på sidelinien hos min specialemakker, der arbejder for festivallen, og det ser ud til at blive en super god festival endnu en gang! Vejrguderne er (7-9-13) også med på, at det skal være en solrig weekend, så det kunne ikke være bedre. På festivalen i år er der bl.a. events med Adam Aamann, River Cottage, AnneMad, Chili Klaus, Timm Vladimir, Camilla Plum m.fl. Og så bliver det traditionsrige Hotdog DM naturligvis afholdt endnu en gang. Jeg skal faktisk også selv være en del af festivalen, da jeg sidder i et panel på Samsø Bærs innovationsworkshop hele fredag, hvor vi skal udvikle nye produkter. Det bliver super sjovt, og jeg håber I vil komme forbi og være med til at smage og bedømme prototyperne :) Derudover skal jeg vist bare rundt og smage, dufte og kigge på alle de lækre fødevarer, der bliver præsenteret. Og forhåbentlig fylde en rygsæk med dejlige sager, som jeg selv kan kokkerere med derhjemme. Hvis du også kunne tænke dig at se, hvad dagens Danmark har at byde på madmæssigt, så synes jeg du skal lægge en kommentar (og din mailadresse) til dette indlæg, og så trækker vi en heldig vinder af to billetter til Food Festival 2014 på torsdag kl. 15.00.

Selve festivalen afholdes fra fredag d. 5/9 til søndag d. 7/9 og billetter kan købes her.


Vind en Nespresso Pixie

$
0
0


Så er vi klar med næste konkurrence, og denne gang kan I vinde en fin lille Nespresso Pixie til en værdi af 1199 kr. Vi lover jer at den bliver kilden til, hvis ikke evig ungdom, så i hvert fald evig nydelse, energi og opkvikning! Vi er selv meget glade for vores Nespresso U, som stadig fungerer upåklageligt. Og så har vi i tidens løb testet rigtig mange forskellige kapsler, det er fedt at der er så stor variation. Vores favorit-kapsel er klart “Dulsao do Brasil”, som er dejlig rund og frugtig i smagen. En ting der dog har været en udfordring ved kapslerne er deres aluminiumsindpakning. Nespressos kaffekapsler er lavet af aluminium, da aluminium beskytter kaffen mod sollys og iltning, der kan forringe kvaliteten og smagen af friskkværnet kaffe. Da aluminium er en dyrebar ressource og er 100 procent uendeligt genanvendeligt, har Nespresso helt fra start ønsket at kunne genanvende danskernes kaffekapsler. Og nu er det så endelig muligt efter en ændring i lovgivningen (I kan læse meget mere om deres bæredygtighedstiltag her). Det er vi selvfølgelig glade for at høre :) Og hvad har alt dette med Pixie-maskinen at gøre tænker I måske? Jo, dens sidepaneler er faktisk produceret af genanvendte Nespresso-kapsler. Ret smart! På den måde går den kostbare ressource, aluminium rent faktisk er, ikke til spilde.

Og nu til selve konkurrencen. Hvis du vil deltage, skal du komme med dit bedste genanvendelsestip i kommentarfeltet nedenfor. Husk også at oplyse din rigtige mail, så vi kan få fat på dig. Sidste frist for deltagelse er d. 10/9 kl. 21, hvorefter vi trækker en vinder. Sæt i gang!

 

Anbefaling: Granola

$
0
0


I weekenden havde Lasse og jeg den perfekte søndag planlagt. Vi startede ud med brunch på Granola, så en lille gåtur på Vesterbro, Boyhood i Palads og så lavede vi aftensmad hjemme på Nørrebro. Jeg havde udset mig Granola, fordi jeg elsker brunch med lidt fransk islæt, og så får Granola generelt mange gode ord med på vejen. Det var da også ord, der havde spredt sig, for vi ventede ca. ti minutter på bord. Det gjorde dog ikke noget, for vi havde god tid. Da vi fik bord blev vi hurtigt betjent, og der var i det hele taget en travl, men god stemning på stedet. Vi bestilt en “sød brunchtallerken”, en æg en cocotte, en croissant, kaffe og juice. Det hele var bare virkelig lækkert. På tallerkenen var der sprødt kanelbrød, hjemmelavet marmelade og nutella, skyr med granolas granola(!), frugt og en lille pandekage med vanillecreme til. Croissanten var sprød, sprød, sprød og lækker med dyppelse fra tallerkenen. Min søde, frankofile tand var meget glad! Deres version af æg en cocotte var også virkelig god. Udover æg indeholdt den pølse, svampe, tomater og en stor klat fed creme fraiche. Virkelig smagfuld og lidt syndig æggeret! I øvrigt bad Lasse om lidt rugbrød til retten og fik et par skiver med uden beregning, så det var også god service. Kaffe og juice var som det skulle være, omend lidt i den dyre ende. Men det er nok bare os der er vant til jydepriser :) Alt i alt gik vi meget glade og mætte derfra. Mener vi slap 280 kr for det hele, så værre var det heller ikke. Vi synes bestemt I skal slå et slag forbi, hvis I befinder jer i nærheden af Værnedamsvej. Måske allerede her til formiddag? :)

Tommi’s Burgerjoint

$
0
0

I fredags var Sidsel og jeg et smut forbi Bloggers Delight-kontoret til en omgang fredagsøl med de søde BD-mennesker. Vi fik faktisk hældt en god omgang øl og et par shots indenbords, og inden vi fik set os om, var klokken blevet otte og vi var sultne! Vi var lidt småsnalrede og meget lækkersultne, og straks faldt tankerne på Tommi’s Burgerjoint, som vi havde hørt så meget godt om. Det skuffede bestemt heller ikke! Det er virkelig et sted uden dikkedarer, og det er maden også. Det er bare virkelig vellavet og smager dejligt. Og så kan man få sådan en kurv med burger og fritter plus drikkevarer fra 89 kroner. Det er da til at forstå! Fritterne var også gode og sprøde, selvom de ikke er de allerbedste, vi har prøvet. Men de var bestemt gode! Så er man i Kødbyen med en lille burgerfråder på, så vil vi helt klart anbefale at man aflægger Tommi’s Burgerjoint et visit ;)

Har I forresten nogle tips til gode burgersteder i København? Det er jo næsten en videnskab! Vi har prøvet Sokkelund og Tommi’s nu – hvor skal vi spise burger næste gang?

Chévre Chaud

$
0
0


I disse “single”-tider er det nemmest for både Lasse og jeg at lave mad til flere dage, eller at kunne bikse en hurtig salat sammen til aftensmad. Dette blev resultatet af min seneste salat, og den smagte rigtig dejligt. Salaten er sød, blød, sprød og knasende og med dejlig smag af figner, pære og gedeost selvfølgelig. Kender mange der godt kan være lidt forskrækkede over gedeost, og det er da også en speciel smag. Jeg tror dog at chévre chaud er vejen frem, hvis man gerne vil lære at spise det. Den bagte ost er ikke helt så “gedet”! Her har I min opskrift:

Chevre chaud til 1-2 personer:

2 dl kogt perlebyg, et hoved hjertesalat, en pære, to friske figner, stegte rødløgsringe af to løg, to skiver rugbrød, en rulle gedeost, en håndfuld valnødder, balsamico-glace

Først skæres rugbrød ud i tern, der størrelsesmæssigt svarer til, at de kan dækkes med en skive ost. Dernæst skæres 1/2-1 cm tykke skiver af gederullen og ostskiverne lægges på rugbrødsstykkerne. De bages ved 180 grader i 10 minutter eller til de er gyldne. Imens skæres salat, pære og figen ud i mundrette bidder og vendes i en skål med perlebyg. De to rødløg skæres i skiver og steges på en pande ved lav varme i lidt fedtstof indtil de er helt møre. Løgene fordeles over salaten sammen med valnødderne. Til sidst anrettes den bagte gedeost øverst, hvorefter der hældes lidt balsamico-glace over salaten. Bon appetit!

Anbefaling: The Italian

$
0
0




Endnu et dejligt måltid vi har spist for nyligt i København var på Cofocos The Italian. Vi havde undersøgt menuen på en række af Madklubbens og Cofocos restauranter der lå i nærheden, og besluttede os for The Italian, da de havde en menu lige efter vores hoved. Vi valgt begge tre retter til 250 kr., hvor man frit vælger antipasti og dessert og så enten vælger pizza eller pasta til hovedret. Vi fik begge super lækker lynstegt tun til forret, som havde en rigtig god grillet smag, der spillede fint sammen med fennikel, granatæble og brøndkarse. Det var heldigt at vi var gået efter en let forret, for begge hovedretter var tunge og meget mættende! Lasse fik pizza med salami og var egentlig fint tilfreds, omend det ikke var den bedste pizza han havde fået. Der manglede vist også noget spicyness, som der ellers var reklameret med i menukortet. Til gengæld var min pappardelle med kaninragout, hasselnødder og persille en af de bedste pastaretter jeg har fået til dato! Den var kraftig, aromatisk og med virkelig møre trevler af kanin. Lasse var vist også lidt misundelig på min bestilling! Til dessert delte vi en panna cotta og en tærte med passionsfrugt og marengs og chokoladeis til. Panna cotta’en havde den helt rigtige konsistens og smag, og med knas og blåbær ovenpå var den bare endnu bedre. Passionstærten var sødsyrlig og bare virkelig mums. Oven i hatten havde vi aftenen igennem også spist lidt af det lune kuvertbrød med pesto/olie-smørrelse på, som også bare var for godt til at lade ligge. Så da vi endeligt var færdige, var vi utrolig mætte! Vi fik udemærket rødvin og så lidt aqua frizzante til maden, og i alt kom vi af med 720 kr. Vi var meget glade for vores valg, ikke mindst fordi The Italian indimellem har fået lidt middelmådige anmeldelser, og man kan risikere med de der “kæde-restauranter” at der er kælet lidt mindre for detaljerne eller at servicen er lidt mangelfuld, men det oplevede vi ikke denne aften :)

Vores weekend i billeder

$
0
0







I den forgangne weekend var Lasse et smut i Århus for at tage til Oktoberfest på studiet, og for at besøge sin familie og kæreste selvfølgelig :) Det blev en dejlig weekend, som i den grad stod i spisningens tegn! Vi nåede forbi både Köd, La Cabra og Ffood i løbet af lørdag og søndag. Alle tre dejlige steder! Köd ryger der et indlæg op om snarest. La Cabra har vi skrevet om før, og stedet serverer stadig dejlig kaffe og en super morgenkomplet. Den hjemmebagte bolle med Arla Unika ost er bomben! Ffood er et nyt sted, som ligger et stenkast fra vores lejlighed. Det er så fedt endelig at få et lidt mere spændende udvalg på madfronten omkring Vesterbro Torv (Møf er netop åbnet i de gamle Kejserriget-lokaler). Hos Ffood fik vi et vitaminboost i form af friskpresset juice, laksesalat og en sandwich (sandwichen med tuna chipotle i surdejsbrød er out of this world!). Dejligt sted med fokus på velsmagende kvalitetsråvarer.

Udover at kaste ting i ganen var vi også en tur forbi Dokk1 til åbent hus. Det projekt er altså bare for vildt. Kæmpe byggeri, kæmpe fuldautomatisk parkeringshus (vi nærmer os bladerunner-samfundet!) og generelt bare en stortopslået plan for at føre byens liv videre ned mod havnen og vandet. Vi glæder os til at se når de mange projekter står færdige om et par år. Dejligt at Århus efterhånden er blevet så fremadskuende på den kulturelle front :)

En aften på Köd

$
0
0

I har sikkert allerede hørt om KöD – især hvis bopælen hedder Aarhus. Köd fik jo, som I måske ved, en masse omtale før de overhovedet åbnede. Blandt andet fra en masse mennesker, som var fornærmede over navnet. Nå, men det er jo slet ikke det, det skal handle om. Sidsel og jeg var i sidste weekend blevet inviteret til at afprøve det nye koncept og jeg kan godt love jer for, at vi fik en ordentlig omgang kød!

Vi startede begge ud med fisk til forret, så der var plads til de henholdsvis 300g- og 400g-bøffer vi skulle have til hovedret. Jeg fik laksetartar og Sidsel fik kammuslinger. Begge dele udemærket og faktisk overraskende spændende i forhold til at de slår sig op på at servere oksekød! Hovedretten stod så på 400g Hereford Ribeye til mig med chilifritter, bernaise og cæsarsalat til, og 300g Greater Omaha Ribeye til Sidsel. SÅ lækkert kød. Det var en fornøjelse at kæmpe sig igennem. Fritterne var også gode, men vi blev faktisk enige om at chilifritterne var bedst, fordi de var lidt tyndere. Efter hovedretten var vi HELT proppede, men vi fik alligevel klemt desserten ned. Sidsel fik passions-crème brulée og jeg fik en dekonstrueret tarte de citron. Også rigtig fine desserter, selvom creme bruléen vist godt måtte ha’ smagt af lidt mere. Til gengæld var vi helt vilde med deres hjemmelavede limonade, som vi valgte at drikke til det hele. Den var dejligt læskende, sød og frisk, og hjalp gevaldigt på den sidste smule tømmermænd, som vi ankom med.

En ting, vi gerne vil fremhæve efter vores besøg på Köd, er personalet. De var virkelig søde, smilende og venlige hele vejen igennem. Det var næsten helt utroligt at de kunne virke så oprigtigt glade hele aftenen igennem – især på en travl lørdag aften!

Alt i alt havde vi en rigtig dejlig aften, og var helt vildt mætte, da vi gik. Har man lyst til en lækker og syndig omgang bøf uden noget pjat, kan vi helt sikkert anbefale KöD. Bøfferne koster fra 225 kroner og op, og alle sides koster 30 kroner. Så det er hverken vildt budgetvenligt eller vildt dyrt. De ligger på et godt mellemniveau, hvor kvalitet og pris mødes fint, synes vi.


Lancering: The Big Burgerbook

$
0
0

Endelig er den her! D. 8 oktober blev The Big Burgerbook sat til salg i butikkerne. Som I måske husker, var vi for et lille halvt års tid siden i København for at være med til at kreere en totalt sej burgerbog. Vi bidrog selv med en burgeropskrift, som vi syntes blev ret god. I sidste uge var jeg så til lanceringsfest, hvor bøgerne blev vist frem mens udvalgte burgere var blevet lavet til store billeder, som prydede væggene. Vi er begge meget begejstrede for bogens outcome, og vi skal nok vise lidt billeder fra den. Virkelig en coffee table book, man kan blive lækkersulten af at have liggende. Bogen koster 100 kroner, og pengene går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse.

Ud over vores burger, “Señor Hamburguesa”, er der blandt andet også lækre burgere fra Marie Jedig/Vilde Kaniner, Phillip/Virgil/Superbial, The Meat, Mie/We Wonder og en masse andre gode bloggere. Så sejt!

I kan faktisk tjekke alle opskrifter på hjemmesiden for bogen lige her - men pas på I ikke bliver alt for sultne. De er seriøst gode! Forhandlere af bogen er i øvrigt også listet op inde på siden :)

Sponsoreret indlæg

Cocks & Cows

$
0
0

Vi har jo nærmest sat os selv for at teste de bedste burgere i København, Sidsel og jeg. Bare sådan lidt uden at vide det, i hvert fald til at starte med. Måske er det fordi vi bare ikke føler, at der er et sikkert go-to sted, hvis man vil ha’ en god burger i Aarhus. I Købehavn er der til gengæld masse af spændende og gode steder. Vi har nu prøvet Sokkelund, Tommi’s burger og så altså Cocks & Cows for nyligt. Det var sådan en rigtig dum regnvejrsaften, og vi havde egentlig tænkt at vi skulle på en af Madklubbens restauranter. Men da det så kom til stykket, havde vi egentlig mere lyst til noget burgersnask. Og sådan blev det.

Personalet var virkelig venlige og søde, også selvom det var en lørdag aften, hvor der vist var lidt travlt. Burgerne kom ret hurtigt efter vi havde bestilt, hvilket var virkelig dejligt, for vi var mega sultne! Jeg bestilte en ’The Illegal’ og Sidsel bestilte en klassisk hamburger med ost. Vi fik også curly fries, chili fries, Karl Johan remo, aioli og estragon dip. Burgerne var vi virkelig imponerede over. De var saftige, velsmagende og friske. Kødsmagen var virkelig god og fremtrædende. Fritterne var også dejlige og sprøde og i rigelige mængder. Dippene var også fine, selvom Karl Johan remoen var lidt anonym. Måske druknede smagen lidt i chili fra fritter og min burger. For to burgere, to gange fritter, tre dip og drikkevarer kom vi af med 347 kroner. Det synes vi var en rigtig fin pris, og vi var godt tilfredse og mætte, da vi gik. Sidsel gik så langt som at sige, at det var den bedste burger, hun havde fået i Danmark.

Nogle af de næste burgere, vi overveje at prøve er fra Hache, Grillen Nørrebro og Greasy Spoon. Hvilken skal det være først? Eller skal det være en helt fjerde?

1+1 Streetkitchen

$
0
0



Andet stop på den hemmelige date, som jeg hev Lasse med rundt på i sidste weekend, var 1+1 Streetkitchen. Stedet er småt og ikke noget man umiddelbart får øje på fra Vesterbrogade, men er man i nabolaget bør man helt klart dreje ind på Enghavevej og få sig en dejlig omgang kinesisk gademad. Vi bestilte en sandwich, eller en and-wich faktisk, for den var med pekingand! Serveret i hjemmelavet flaget brød og fyldt med sprødt grønt og hjemmelavet hoisinsauce. En speciel og god ret. Derudover bestilte vi en omgang nudler med kylling, og det var sindsygt lækkert! Sød-syrlig suppe med nudler, trevlet kylling, bønnespirer, edemamebønner og knuste peanuts. Virkelig et fund til 75 kr. Det var i det hele taget meget billigt – en sandwich med gris kunne købes til 30 kr (og man må tage gratis vand og te). Og så er der bare en rigtig hyggelig og afslappet atmosfære. Vi kommer helt sikkert igen :)

Opdateret Aarhus-guide

$
0
0

Vi opdaterer løbende vores Aarhus-guide, som I altid kan finde i menubaren i toppen af bloggen, og nu er der kommet et par nye steder på igen :) Hvis I ikke allerede har set den kan vi fortælle, at det er en liste over de mest anbefalelsesværdige spisesteder, caféer, butikker, barer, spillesteder og kultur- og naturoplevelser i Aarhus. Kort sagt – en guide til en virkelig god weekend i Smilets by!

Vi bliver rigtigt tit spurgt til råds om gode tips til Aarhus – både af jer og af vores venner og bekendte. Derfor endte vi simpelthen med at skrive det hele ned, så vi bare kunne sende listen videre. Vi håber, at I kan bruge den til selv at blive inspireret eller til at hjælpe tilflyttere eller besøgende med at finde de helt rigtige steder ;)

Se guiden HER.

Burger efter egen opskrift

$
0
0

Som I jo nok ved, kan Sidsel og jeg jo faktisk kalde os kogebogsfortattere. Eller, vi har i hvert fald bidraget til en kogebog. Nemlig Hellmanns Big Burger Book!

Da vi lavede burgeren for nogle måneder siden, nåede vi faktisk kun at smage et par bidder, fordi vi havde så travlt. Så forleden besluttede vi os for, at vi skulle lave vores burger igen (se opskriften her). Vi valgte dog at lave den som en slider (dog en lidt større en af slagsen) i stedet for den ret store udgave, vi lavede til burgerbogen. Den smagte lige så godt, som vi huskede! Den var faktisk også virkelig god i slider-udgave. En meget omdiskuteret del af en burger en bollen, og vi er begge ret kræsne med, hvilken bolle der bliver brugt. Vi kan virkelig ikke særlig godt li’ de klassiske burgerboller, man kan få i supermarkederne. De er for tørre og kedelige. Vi er til gengæld begge vilde med brioche-boller når det kommer til burger. Dem kunne vi dog heller ikke finde nogen steder i Aarhus, så faktisk endte det med at vi købte nogle helt almindelige krydderboller, penslede dem med lidt æg, dryssede dem med lidt sesamfrø og gav dem omkring 6-8 minutter i ovnen ved 180 grader. Og resultatet fungerede overraskende godt! Virkelig god konsistens og meget mere velegnet til burgere end de kedelige burgerboller fra supermarkedet. Og kardemommen i krydderbollerne kunne man nærmest ikke smage, så det forstyrrede ikke helhedsindtrykket :)

Klik ind på på Big Burger Book’s hjemmeside og se alle opskrifter og forhandlere af bogen HER.

Sponsoreret indlæg

Viewing all 202 articles
Browse latest View live