I min familie har vi været ramt af diverse allergier og intolerancer. Både min søster og min far har været/er laktose-intolerante, så vi har været vant til at skulle tage hensyn og finde på alternativer til almindelig mælkeprodukter. Min søster led som barn af rigtig slem eksem som følge af hendes intolerancer (bl.a. også overfor gluten og grøntsager fra natskyggefamilien), og jeg har tit tænkt, at havde hun fået det konstateret i dag, så havde det været så meget nemmere at finde gode alternativer, hun kunne spise. Både helsekoster og supermarkeder bugner i dag af glutenfri, laktosefri og plantebaserede varer. Og der er også flere og flere der vælger disse alternativer, fordi det fysisk føles bedre for dem. Selv er der ikke noget, jeg streger fra min kost, men jeg er bevidst om, at jeg kunne have noget lignende som min fars og søsters intolerance liggende latent. Intolerance er recessivt arveligt, og kan godt vise sig sent i livet, hvilket var tilfældet med min far. Det er næsten tragikomisk, fordi han er søn af en mejerist. Min farfar viede sit liv til Arla, så vi joker tit med, at min far er blevet tvangsfodret med så mange mejeriprodukter, at hans krop har sagt stop, haha. Men som sagt er det i dag heldigvis relativt nemt at leve med, fordi der er så mange gode alternativer.
Et af disse alternativer er de laktosefri produkter fra Valio. Deres produktsortiment rummer de fleste gængse mejeriprodukter, produceret uden laktose af små nordiske gårde (Valio er et finsk foretagende). Man kunne måske godt ønske sig, at de også valgte økologi til, men måske det kommer. Grundet min families historik vedrørende netop laktose forsøger jeg af og til at skifte mælken ud med et alternativ. Hidtil har det mest været soyavarianten, jeg er tyet til, men jeg er egentlig ikke så stor fan af hverken smag eller de mange tilsætningsstoffer det kræver at lave soyamælk, -yoghurt osv. Men på trods af det har jeg af en eller anden grund aldrig tænkt over at gå efter de laktosefri mejeriprodukter. Det tror jeg dog kommer til at ændre sig. Jeg er nemlig blevet rigtig positivt overrasket over, hvor godt og rent Valio smager. Lasse og jeg får heldigvis mulighed for at lege lidt med produkterne og lave nogle opskrifter i løbet af de kommende måneder, så det vil jeg glæde mig til :)
Første opskrift er en rigtig no-brainer, som vi til tyer til ovenpå en lang dag, efter en gang træning eller bare når vi har lyst til en sød snack. Normalt består den af naturel-yoghurt, en håndfuld frosne hindbær og en moden banan. Denne gang har vi brugt Valio laktosefri yoghurt med fersken, hindbær & abrikos. Og det smager virkelig godt! Yoghurten er i sig selv rigtig lækker og cremet, men man skal være obs på at den indeholder sukker, så vi ser den nok som en slags sund dessert/snack og holder os til havregrynene om morgenen :) Opskriften på smoothien kommer her:
Smoothie til 2 personer:
En håndfuld frosne hindbær
1 moden banen
250 ml Valio-yoghurt
Lidt vand til at tynde op med
Kom alle ingredienser i en dyb skål og kør sammen med en stavblender. Server i glas med ekstra frosne hindbær som pynt.
Næste opskrift tænker vi skal være på en sommerlig og forfriskende yoghurtis. Det bliver spændende at eksperimentere med!
Finde Valio-forhandlere her.
Sponsoreret indlæg
The post Smoothie med banan, hindbær og Valio-yoghurt appeared first on Sidsel og Lasse.